top

Skip to main content

Skip to menu

Musikeksempler

NB! Eksemplerne ligger ikke i den samme rækkefølge som de bliver omtalt. Fx hører det første af dem, Fanfare for basun til de senest skrevne. Stykket er egentlig for større orkester, men er Royal Danish Brass størrelsesmæssigt i underkanten, hører det til gengæld kvalitetsmæssigt til toppen.

Fanfare for basun med Royal Danish Brass. Trombone: Lars Hastrup.

Sonja fra Saxogade skrev jeg til TV serien fra 1967. Her var den for fløjte, men havde jeg den gang kendt Leo Carpato, var den blevet for mundharmonika i stedet for. Jeg fik lejlighed til at genindspille den sammen med ham i 1995.

Sails skrev jeg direkte til Leo og mig selv.

Leo og Erik

 
Hvordan og hvorledes er sigantur- og rulletekstmusik til et DR TV program fra 90erne om om hus og have. Det er igen med Leo Carpatos mundharmonika.

Leo havde været revyskuespiller i flere år, bl.a. i Cirkusrevyen, jeg ville gerne lave et nummer til ham, hvor han også viste sig fra den side, og det blev til Eventyret om Lille Peter Edderkop på afveje. Optagelsen er fra Glazzhuset i Århus.

Universelt og En dag i september har tekst af Djorn Juni, som jeg har skrevet flere viser sammen med, og det er Rikke Duelund der synger.

Tankespind stemmer fra den samme produktion, men her er der et større orkester med - jeg bilder mig ind, den er meget typisk for min måde at skrive for orkester på, og det er den næste - Doublebass´Lullaby - et af mine dybeste værker - vel også. Den bliver spillet af Per Dalsgaard Knudsen. Se hvad Robert Farnon himself har skrevet om den.

Farnon brev

 
Og nu jeg er ved de dybe værker, har jeg også taget Tuba Serenade med. Den er egentlig for tuba og orkester, men her er den altså med klaver. Det er Jørgen Voigt Arnsted, der spiller.

Det lyder når stormene suser af Poul Feldvoss og undertegnede blev skrevet til en konkurrence om en klimasang. Den vandt nu ikke, men er jo en sang om klimaet alligevel. Det er Marianne Lund der synger.

TV serien om Rosa fra Fløng slog aldrig an, forgængeren om Sonja fra Saxogade var også svær af efterfølge, men gensynet med temaet til serien var alligevel glædeligt, da det pludselig dukkede op i forbindelse med en oprydning.

På mine ældre dage har jeg fået gang i blokfløjtekvartet spillet igen, hvilket jeg finder vældigt fornøjeligt. Gak gigue var oprindelig sidste sats i en forlængst kasseret saxofonkvartet, men nu er den i stedet blevet til en sats for blokfløjter. Det er mig selv der her spiller alle fire stemmer med kvalificeret teknisk assistance af Henning Hansen.

Musikeksempler